Skip to content

ET EVENTYRLIGT UNIVERS

Tivoli Balletskole åbnede for første gang dørene op til en spændende og lærerig verden i sommeren 2012. På kun få år er vi vokset gevaldigt, og tilbyder med vores dedikerede stab af undervisere, et eventyrligt univers med stor kunstnerisk og pædagogisk kvalitet.

Vi leverer undervisning på højt plan med nogle af de absolut dygtigste balletlærere og instruktører i Danmark, som skaber et rum, hvor vores elever kan dygtiggøre og udfolde sig i trygge rammer.

Vi er en alsidig balletskole, der både rummer elever som ønsker at danse på hobbyplan, eller stræber efter at tage dansen til professionelle højder. Et af vores store fokusområder er talentudvikling, hvor vi gennem årene har skabt grobund for, at de børn og unge, der ønsker at fordybe sig i ballettens svære tekniske univers, har mulighed for at træne på et mere intensivt forløb op til 6 gange om ugen.

Tivoli Balletskole er i ekstrem vækst. Vi har høje ambitioner til vores elever, og særligt vores undervisere. Vi sætter i højsædet at lære i fællesskab, og evner at imødekomme vores elever på deres tekniske, fysiske og mentale niveau.

Vi sætter krav til elevernes udvikling, og vi gør en stor dyd ud af, at hver enkelt elev vejledes og hjælpes til at opnå sit mål.

STORE BALLETTRADITIONER

Tivoli har siden sin begyndelse dannet ramme om store ballettraditioner. Med Pantomimeteatret og Tivolis eget balletkompagni, Tivoli Balletteater, var det oplagt at etablere Tivolis egen balletskole.

Siden 2012 har Tivoli Balletskole uddannet børn og unge til at stå på de store scener. I dag er flere elever fra Tivoli Balletskole optaget på anerkendte balletskoler rundt omkring i verden. Og med dansere i Tivoli Balletteater, der er uddannet på Tivoli Balletskole, er sammenhængen mellem balletskole og balletkompagni fuldendt.

Med Tivoli Balletskole vil vi fortsat højne balletkulturen, både internt og eksternt. Vi vil dygtiggøre og uddanne egne elever til at optræde i spændende forestillinger på Tivolis mange scener.

Kristoffer Dahl Sakurai

Kristoffer Dahl Sakurai er uddannet på det Kongelige Teaters Balletskole, blev optaget i korpset i 1999 og udnævnt som solodanser under den tredje internationale Bournonville ...
Peter Bo Bendixen

Peter Bo Bendixen

Balletmester ved Tivoli Balletteater. Tidl. Solodanser ved Den Kgl. Ballet. Uddannet på Den Kgl. Balletskole.

VÆRDIGRUNDLAG

På Tivoli Balletskole står eleven i centrum for undervisningen

Vi søger målrettet at udvikle vores elevers læringskompetencer. Gennem en nysgerrig og legende tilgang, arbejder vi på at udfolde deres forståelse for den proces, der ligger til grundlag for at tilegne sig ny viden, og omsætte det til fysisk hukommelse. Derudover lægger vi stor vægt på, at eleverne opnår forståelse fra deres egen rolle i udforskningen af det kunstneriske rum.

Alt dette kan vi opnå, fordi vi kontinuerligt udvikler lærerplanerne for de enkelte niveauer, så de bliver tilpasset vores elevgruppers fysiske, motoriske og mentale kapaciteter.

Alt sammen i et trygt, favnende og opmuntrende læringsmiljø.

Back To Top
error: Content is protected !!